Lyngvej 14, Grærup, 6840 Oksbøl

Attraktivt fritidshus i Grærup Strand

>Klik her for at se 720-graders foto
>Klik her for at se video

Leder du efter en velholdt og attraktiv ramme om weekender og ferier? Og vil du være tæt på de lange, hvide sandstrande langs Vesterhavet? Så skal du se nærmere på dette fritidshus i Grærup Strand. Huset ligger på en ugeneret grund i et roligt sommerhusområde, der glider fint sammen med omgivelsernes lyngklædte klitlandskab og nåletræer. Huset er løbende istandsat og indrettet i attraktive materialer, og derudover får du et anvendeligt anneks.

Allerede når du triller bilen ind i indkørslen, vil du blive betaget af den hyggelige grund og af huset, der har ydervægge beklædt med thuja, som ikke bare er en fryd for øjet, men også er en særdeles vejrbestandig træsort. Indenfor har du et stort, åbent opholdsområde med køkken og stue i åben forbindelse. Køkkenet er fra HTH, og i stuen sørger Junckers-parketgulve og et skønt lysindfald for en dejlig atmosfære, som kun forstærkes, når ilden knitrer i brændeovnen. Huset er velisoleret, hvilket sammen med en varmepumpe gør, at det sagtens kan bruges i vintermånederne.

Badeværelset er indrettet med bruseniche og vaskemaskine, og tre værelser giver god plads til familien. Er der gæster med, er her også et isoleret og opvarmet anneks.

Sommerhusferie er lig med afslapning i solen, og med både øst- og vestvendt terrasse kan både morgenkaffen, frokostretterne og grillmiddagen serveres i solens varme skær. Og skulle en byge trække forbi, er en del af den vestvendte terrasse overdækket.

Vil du nyde en frisk dukkert i Vesterhavet, skal du kun gå et par minutter, før du står på den dejlige sandstrand. Samtidig er der nem adgang til stierne gennem Vejers Klitplantage.

Her får du med andre ord en attraktiv ramme om fritiden i den vestjyske natur. Vi glæder os til at høre fra dig.

UDLEJNING: Udlejningsaftale med Schultz Feriehuse foreligger. Huset lejes ud i en begrænset periode. Lejeindtægt til ejer ca. kr. 55.000,00

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.