Hjelmevej 17, Grærup, 6840 Oksbøl

Dejligt sommerhus beliggende i første klitrække i Grærup

Skønt sommerhus tæt på Vesterhavet
Omgivet af lyngklædte sandklitter og langstrakte hedearealer ligger dette ubeskriveligt smukke fritidshus og venter på at nye ejere vil lade sig betage af den stilfulde indretning og den fantastiske beliggenhed. Huset er opført i træ og besidder den helt rigtige, sommerlige stemning, der hører sig et fritidshus til. Terrassen er i træ og følger huset hele vejen rundt, så det altid er muligt at finde en plads med sol, læ eller skygge alt efter ønske.
Vesterhavet ligger kun få minutters gang fra huset, og det er svært ikke at lade sig imponere af det brusende hav, der ofte er den eneste lyd, der bryder roen. Huset er placeret i en stor klitgryde, så man er i læ, når vestenvinden suser, men bevæger man sig op på toppen af klitterne, er der frit udsyn over det betagende smukke område.
Kvalitet og rummelighed kendetegner huset, der er indrettet med to soveværelser, et nydeligt badeværelse med bruseniche samt et skønt køkken, der er placeret i åben forbindelse med den charmerende opholdsstue. Væggene er malet hvide og køkkenet har fået en svag lysblå nuance, der passer perfekt til husets stil og stemning. I stuen er der en brændeovn, der spreder varme og hygge i de kolde måneder, og om sommeren slår man dørene op til den skønne sydvendte terrasse.
Dette fritidshus er en sand perle for dem, der sætte pris på den rå, vestjyske natur, når den er allerbedst. Her er der hverken græsplæner eller blomsterbede, til gengæld er der lyngklædte klitter og kridhvid sandstrand så lang øjet rækker. Til huset tilhører der ligeledes et 24 m2 anneks/disponibelt rum.
Huset ligger midt i et stort naturområde, men skal køleskabet fyldes er der kun 20 minutters kørsel til Oksbøl, der blandt andet byder på gode indkøbsmuligheder, museer og et stort badeland.
Drømmer du om et fristed, hvor du kan lade tankerne flyve og skuldrene synke, så lad ikke chancen for at se dette fantastiske fritidshus slippe fra dig. Her er der mulighed for at tilbringe ferier og fridage i de mest fantastiske omgivelser helt tæt på Danmarks bedste badestrand. Ring allerede i dag og bestil tid til en fremvisning.

UDLEJNING:

Der foreligger ikke nogen udlejningsaftale. Budget foreligger fra Dancenter på kr. 68.905,00 til ejer.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.