Peter Malersvej 7, 6857 Blåvand

Dejligt poolhus med rigtig god beliggenhed

I fredelige og naturskønne Blåvand og blot en kort gåtur fra en familievenlig badestrand og Vesterhavets bølger, ligger dette hyggelige og meget velindrettede fritidshus. Huset er placeret på en skøn og meget ugenert naturgrund, der kun kræver et minimum af vedligeholdelse.
Beliggenheden er en af de mest attraktive i Danmark. Her er der højt til himlen og de brusende bølger indbyder til hyggelige strandture om sommeren og lange gåture langs vandet hele året rundt.
Sommerhuset er indrettet i lys og sommerlig stil med god rummelighed, højt til loftet og tanke på kvalitet i materialevalget. Huset rummer et nydeligt og meget funktionelt køkken, et stort, flot opholdsrum, der nærmest er centreret om en skøn brændeovn, der spreder både varme og hygge i de kolde måneder. Af sovepladser er her et soveværelse med gode skabe, tre gode værelser og en hems.
Gæstebadeværelse med bruseniche, et mindre depotrum, og et stort, flot badeværelse med sauna og spa samt en fantastisk pool.
Udenfor finder man et lækkert terrassemiljø med masser af sol fra solen står op til den forsvinder bag horisonten. Her kan der grilles og hygges i helt enestående omgivelser.
Huset kan med fordel udlejes i de perioder, man ikke selv har mulighed for at bruge det. Ring allerede i dag og bestil tid til en fremvisning af dette unikke fritidshus, der byder på utallige uforglemmelige ferier med familie og venner.

UDLEJNING.:
Udlejningsaftale foreligger med Novasol. Forventet lejeindtægt til ejer i 2018 ca. kr. 130.000,00.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.