Tane Hedevej 62, 6857 Blåvand

Dejligt poolhus beliggende ud til hedeareal.

Drømmer du om at tilbringe dine ferier og fridage i luksuriøse omgivelser helt tæt på den skønneste natur, så har du muligheden her. Dette sommerhus er i en klasse for sig selv. Det er opført i mursten, rummer ikke mindre end fem soveværelser og en skøn pool og så ligger det tæt op ad det skønne naturområde mellem Blåvand og Ho.
Her kan man slappe af og nyde roen på egen hånd eller man kan invitere venner og familie på en uforglemmelig ferie, hvor de voksne kan hygge sig på terrassen, mens ungerne plasker rundt i poolen. Bedre bliver det ikke.
Huset er opført i 1971 og er løbende vedligeholdt og til/ombygget i år 2001, så det fremstår flot og moderne med masser af lys og luft i samtlige rum. Når man træder ind ad hoveddøren, bydes man velkommen af en nydelig entre, der er indrettet med plads til vaskemaskine og tørretumbler. Entreen leder videre ind i det store, flotte køkken med hvide køkkenelementer og praktiske, lyse klinker på gulvet.
Køkkenet ligger i åben forbindelse med en rummelig og meget charmerende stue med store vinduespartier mod syd, der sikrer et skønt lysindfald fra morgen til solnedgang. I hjørnet er der placeret en brændeovn, der bidrager med både varme og hygge i de kolde måneder.
Fordelingsgangen giver adgang til et nydeligt badeværelse med bruser samt ikke mindre end fem flotte værelser af god størrelse. Endelig er der den imponerende pool-afdeling, der ud over en stor pool med modstrømsanlæg består af et spa, et badeværelse med bruser samt en sauna.Feriehuset er placeret på en 2500 kvadratmeter stor naturgrund, der er omgivet af træer, så man kan solbade uden at bekymre sig om nysgerrige forbipasserende. Haven er anlagt med bløde plæner og mange hyggelige lækroge samt en skøn, flisebelagt terrasse, der er vendt mod syd, så der er sol fra tidlig morgen til langt ud på aftenen. Området er utrolig smukt, og der er gode muligheder for hyggelige gåture. Vil man til stranden er der blot 1800 meter til kysten, og der er kun en kort cykeltur til nærmeste dagligvarebutik. Har du ikke selv mulighed for at udnytte dette fantastiske sommerhus i alle ferie-perioder, er det nemt at leje ud.
Ring og aftal tid en fremvisning af dette fantastisk flotte fritidshus og lad dig imponere af den smagfulde indretning og de skønne omgivelser.
Affugteren er skiftet i november 2016.
UDLEJNING.: Udlejningsaftale foreligger med Feriekompagniet. Lejeindtægt til ejer i år 2016 kr. 135.393,00.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.