Hedetoftvej 49, 6857 Blåvand

Yderst velholdt fritidshus beliggende på en dejlig grund

Lyst og lækkert sommerhus beliggende på attraktiv naturgrund tæt på Blåvand
Nu er der mulighed for at tilbringe ferier og fridage i dette fantastisk flotte og ekstremt velholdte fritidshus, der ligger i rolige omgivelser kun en kort gåtur fra byen. Huset blev totalrenoveret i 2009, hvor huset blandt andet fik nyt tag, nye vinduer, nyt badeværelse og der blev anlagt en helt ny terrasse.
I dag fremstår huset i virkelig flot stand både ude og inde og den nye terrasse vender stik syd, så der er sol fra tidlig morgen til sol aften. Huset ligger på en 1500 kvadratmeter stor naturgrund, så her kan man nyde livet i ro og mag uden at bekymre sig om nysgerrige naboer.
Sommerhuset har et boligareal på 108 kvadratmeter og rummer et imponerende flot køkken, der ligger i åben forbindelse til en elegant spisestue og en dejlig opholdsstue. Flere ovenlysvinduer sikrer sammen med de store, sydvendte vinduespartier et skønt lysindfald i rummet, og stuens ene hjørne er der placeret en brændeovn, der leverer både varme og hyggelig stemning, når det er koldt udenfor. Fra stuen er der desuden udgang til den fantastisk flotte terrasse, der nemt rummer både familie og venner.
Det store badeværelse er indrettet med bruser, spa og sauna og der er også fundet plads til en vaskesøjle. Desuden byder huset på to flotte soveværelser med udgang til den østvendte terrasse, et mindre værelse samt et nydeligt gæstetoilet.
Cyklerne og ungernes legeredskaber kan gemmes af vejen i det store udhus, mens trampolinen og gyngerne har faste pladser i den store, flotte have, der kræver et minimum af vedligeholdelse.
Dette fritidshus er for livsnydere, der sætter pris på kvalitet og som ikke agter at bruge deres sparsomme fritid på at sætte i stand. Her er det hele gjort, og man kan blot læne sig tilbage og nyde det smukke resultat.
UDLEJNING:
Udlejningsaftel foreligger med Novasol. Lejeindtægt til ejer i år 2015 kr. 85.296,00.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.