Navervej 25, 6800 Varde

Velholdt villa med masser af plads og mulighed for erhverv

>Klik her for at se 720-graders foto

På Navervej i den nordvestlige del af Varde er denne rummelige og velholdte etplansvilla klar til at byde jeres familie velkommen. Her får I 195 boligkvadratmeter at brede jer på, og takket være adskillige nyere forbedringer fremstår det hele lyst og lækker. Grunden er på hele 1.600 kvadratmeter, og foruden en solrig have byder den også på en stor, erhvervsgodkendt maskinhal. Den attraktive adresse forkæler jer med kort afstand til alle hverdagens fornødenheder.

Nærmiljøet er karakteriseret af en blanding af bolig og mindre erhverv. Nærmeste indkøbsmuligheder ligger bare 500 meter fra jeres hoveddør, og blot en anelse længere har I til Boulevarden Station. I kort cykelafstand finder I desuden både Brorsonskolen og Sct. Jacobi Skole.

Den rødmurede ejendom er opført i 1987, og siden 2006 er den gennemgribende istandsat med blandt andet en lækker tilbygning samt renovering af køkken, gulve og vægge. Der er desuden gulvvarme de fleste steder i boligen.

Det stilrene køkken er fra Invita, og ovenlysvinduer sørger for et skønt lysindfald. Den smarte køkken-ø, der til daglig adskiller køkkenet fra spisestuen, kan køres til side, så der bliver plads til selv store selskaber.

Spisestuen er i åben forbindelse med den rummelige stue, der har installeret en hyggelig brændeovn. I får i alt to lækre badeværelser og fire store soveværelser, der suppleres af et disponibelt rum i samme flotte stand som resten af villaen. Boligen fuldendes af et praktisk bryggers, en fin entré og en god garderobegang.

Havens 2 fliseterrasser flankeres af blomstrende bede og tætte hække, så her får I de bedste forudsætninger for et solbeskinnet udeliv. Den 126 kvadratmeter store maskinhal er oplagt til mindre erhverv, lager eller parkering, ligesom den er ideel til den pladskrævende hobby. Udefaciliteterne inkluderer desuden en fin carport.

På gensyn på Navervej 25!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.