Blåbærvangen 23, Jegum, 6840 Oksbøl

Super charmerende sommerhus på en stor, lukket grund i Jegum Ferieland

>Klik her for at se 720-graders foto

>Klik her for at se video


Ferier og forlængede weekender får fantastiske forhold i Jegum Ferieland, og her kan I nu blive de nye ejere af dette super charmerende sommerhus fra 1993. Den 1.525 kvadratmeter store grund er godt lukket af, så I kan nyde fridagene helt ugeneret, og i det stille sommerhusområde er der rig mulighed for afslapning og aktiviteter for både børn og voksne.

Der er for eksempel anlagt omkring 11 kilometer stisystemer i området, hvor I kan udforske den vilde, vestjyske natur, og langs med stierne indbyder bænke til en stille stund. Der findes også legeland, tennisbaner, minigolf, café og en lille dagligvarebutik med friskbagt morgenbrød hver dag. Inden for et kvarters kørsel ligger nogle af landets bedste badestrande ved Vesterhavet samt det fredede område omkring Filsø - en af Danmarks største søer. Desuden er der kun en kort køretur til Varde, hvor shopping og spisesteder venter.

Huset ligger for enden af en lukket vej få minutters gang fra ferielandets mange faciliteter, og I bliver en del af grundejerforeningen, som ejer hele molevitten. Desuden kan I overtage udlejningsaftalen på huset, så I er sikret lidt ekstra lejeindtægter.

I bliver budt på den helt rigtige sommerhusstemning ude såvel som inde med træoverflader, rustikke murstensvægge, sprossede vinduer og loft til kip. I opholdsafsnittet ligger køkken og stue i åben forbindelse, og her bidrager en brændeovn til hyggen. Derudover er huset indrettet med tre værelser samt et badeværelse med bruseniche og sauna.

Der er masser af plads til børneleg og boldspil i den store have, og på den sydvendte terrasse kan I nyde solen dagen lang. Med til huset hører desuden en carport og et udhus.

Skal jeres ferier foregå i disse dejlige omgivelser? Ring til os, og få en fremvisning.


UDLEJNING.:
Udlejningsaftale foreligger Feriekompagniet. Lejeindtægt til ejer i 2016 kr. 23.602,00

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.