Stilhofsvej 54, 6852 Billum

Rummelig familievilla i hyggelige Billum

Se boligvideo her

Der er plads til hele familien i denne klassiske murstensvilla på 172 kvadratmeter, der er beliggende midt i det rolige og børnevenlige Billum. Her er der kort afstand til skolen, Billum Kro og flotte naturområder, og det er nemt at hurtigt at pendle til Esbjerg og Varde. Her får man en klassisk dansk rødstensvilla, der er placeret på en attraktiv hjørnegrund i et fredeligt og børnevenligt kvarter. Huset er opført i 1970 og fremstår i pæn stand med gode muligheder for at skabe en lys og moderne bolig, der passer præcis til de nye ejeres ønsker og behov.

Grundplanen giver et rigtig godt udgangspunkt. Når man træder ind i huset, mødes man af en nydelig hall med adgang til et mindre gæstetoilet. Fra hall´en går man videre ind i et funktionelt køkken med tilhørende spiseplads. Fra køkkenet er der adgang til en elegant spisestue med åben forbindelse til en skøn, lys opholdsstue med store vinduespartier og udgang til sydvendt terrasse. Drømmer man om et køkkenalrum, er der god mulighed for at åbne op mellem køkken og spisestue. Pejsestuen er indrettet med mørke klinker på gulvet og en indbygget pejs, der skaber hygge og varme på de mørke vinteraftener. Også her er der store vinduespartier, så man kan nyde udsigten til den grønne have og den flisebelagte terrasse, som lægger op til hyggelige grillaftener i gode venners selskab.

Når det er tid til privatliv, kan familiens medlemmer trække sig tilbage til et af husets fire værelser, der kan indrettes som soveværelser, børneværelser, kontor eller noget helt femte. Sammen med værelserne er der placeret et rummeligt badeværelse med både bruseniche og badekar.Endelig byder villaen også på et praktisk bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler. Bryggerset ligger lige ved garagen og fungerer som bagindgang i dagligdagen. Med til huset hører naturligvis også en smukt anlagt og omhyggeligt vedligeholdt have med frodige plæner og smukke blomsterbede.

Når man flytter til Billum, får man alle fordelene ved et velfungerende landsbymiljø. Sammenholdet er godt og byen byder blandt andet på sports- og friluftsforeninger, fælles boldbaner, grillsteder og legepladser. Der bor mange børnefamilier i området, så der er masser af legekammerater lige i nærheden, og der er gode indkøbsmuligheder i nabobyerne Oksbøl og Janderup. Vil I gerne selv sætte jeres eget præg på indretningen af jeres kommende bolig, så kig forbi denne solide murstensvilla. Vi glæder os til at byde jer indenfor.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.