Snogevej 6, 6853 Vejers Strand

Gør et rigtig godt køb - Billigt poolhus med dejligt stort poolområde

>Klik her for at se 720-graders foto


Hvis du er på udkig efter et feriehus med pool og masser af plads, så er denne ejendom et rigtig godt bud. Med fire værelser og et stort opholdsområde er der rigelig plads at brede sig på, og med et ekstrastort poolområde med ny affugter er aktiviteter og wellness også sikret. Huset er placeret på en 2.537 m2 stor grund med græsplæne og en skøn, vestvendt terrasse. Tilmed ligger ejendommen i det fredelige og naturskønne Vejers ved Vesterhavets brusende bølger.

Huset byder på hele 208 m2 i ét plan, så her er godt med albuerum. Fire gode værelser giver plads til hele familien og gæster. Samtidig er her masser af plads og indretningsmuligheder i dagligområdet, hvor køkken-alrum og en stue i forskudt niveau ligger i åben forbindelse. Store vinduespartier trækker lyset ind fra tre verdenshjørner, og den nye brændeovn med ny skorsten fra 2016 sørger for en behagelig atmosfære.

Sauna og spabad fylder feriedagene med velvære, og den ekstrastore pool er stedet, hvor familiens yngste kan lege og svømme, mens du slapper af på liggestolen på den indendørs terrasse. Skinner solen, er der direkte adgang til den vestvendte terrasse, hvor måltider og forfriskninger serveres i solen.

Den store grund indbyder til leg og boldspil. Den ligger tilbagetrukket fra trafik, men samtidig er der kort gåafstand til nærmeste købmand. Cykelturen til Vesterhavet tager kun fem minutter, og vælger I bilen i stedet, kan I køre helt ned på stranden.

Her får du med andre ord et rummeligt poolhus med ekstrastor pool og en attraktiv beliggenhed ved Vesterhavet. Kontakt os for mere information.

UDLEJNING:
Der foreligger en udlejningsaftale Dancenter. Lejeindtægt til ejer i 2017 kr. 110.796,00.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.