Toldervej 18, Ho, 6857 Blåvand

Hyggeligt sommerhus på ugeneret naturgrund

>Klik her for at se 720-graders foto

>Klik her for at se video

Nu kan du blive næste ejer af dette sommerhus, der byder på klassisk sommerhuscharme. Udelivet leves på solvendte terrasser samt på en skøn naturgrund, der er omkranset af frodige træer og altid byder på læ. Samtidig kan du glæde dig over beliggenheden i et fredeligt område med kort afstand til stranden og Ho Bugts blå bølger.

Huset er løbende vedligeholdt og fremstår pænt og nydeligt. Desuden er der på ejendommen lagt sivedræn og ny septiktank i 2016. Huset har træbeklædte ydervægge og emmer af klassisk charme. Indenfor får du glæde af to rummelige værelser, ligesom her er badeværelse med tilstødende vaskerum samt sauna. Opholdsområdet består af et køkken og en stue i åben forbindelse, og sydvendte vinduespartier sørger sammen med brændeovnen og varmepumpen for en lys og behagelig atmosfære.

Om sommeren er det oplagt at slå døren op til den sydvendte og delvist overdækkede terrasse og nyde livet under åben himmel. Og når dagen går på hæld, kan du få aftensolens sidste stråler med på den vestvendte terrasse.

Grunden byder på masser af plads til leg og boldspild. Du kan altid finde læ, for grunden er omkranset af frodige træer. Inde mellem træerne strækker en lille slugt sig, og her har familiens yngste masser af muligheder for at bygge skovhuler mellem træerne.

I nærområdet finder du både fiskesø og golfbane. Og der er kort afstand til både Ho Bugts blå bølger, Hvidbjerg Strand og Skallingens smukke natur.

Her får du med andre ord et charmerende sommerhus på en ugeneret naturgrund. Kontakt os for en fremvisning.

UDLEJNING:
Der er ingen udlejningsaftale men der foreligger et udlejningsbudget fra Novasol med en lejeindtægt til ejer på kr. 53.874,00 ved 18 ugers udlejning.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.