Blomstervangen 95, Jegum, 6840 Oksbøl

Ren sommerhusidyl i særklasse

Her er fritidshuset alle drømmer om. Udenpå er det idyllisk og charmerende med velholdt, blåmalet træfacade og sort cementtag, og inden i lyst og moderne med plads til både familie og venner. Huset er beliggende på en fantastisk ugeneret grund i attraktivt område med kort vej til såvel store naturoplevelser som hverdagens fornødenheder og blot en kilometer fra adressen finder man Jegum Ferielands centerområde, der byder på både legeplads, svævebane og underholdende indslag sommeren i gennem.
Huset er opført i 2006 og fremstår i ualmindelig pæn stand såvel ude som inde. De 120 kvadratmeter er godt udnyttet, så der er blevet plads til ikke mindre end fire flotte soverum. I dagtimerne samles man i det flotte og meget lyse opholdsmiljø, hvor køkken og stue er samlet i et. Her finder man et flot og funktionelt køkken med hvide køkkenelementer og hvidevarer af god kvalitet. I hele rummet er gulvene belagt med smukke, lyse klinker og de store sydvestvendte vinduespartier slipper masser af dagslys indenfor. I de kolde måneder, tænder man op i den hyggelige brændeovn og nyder den knitrende varme fra de bløde sofaer, mens man om sommeren trækker ud på den skønne, sydvestvendte terrasse, der er delvist overdækket, så man altid kan finde en plads med sol eller skygge alt efter ønske og behov.

Endelig byder huset på et stort, flot badeværelse med bruseniche, spa, et lidt mindre badeværelse med bruseniche, en rummelig entré med skabe til overtøj samt et viktualierum og et praktisk depotrum. Der er ligeledes forberedt til sauna.

Udenfor venter en dejlig, lukket grund med udsigt til marker til den ene side og med et hyggeligt terrassemiljø og bløde plæner, hvor familiens yngste kan boltre sig.
Ferien kan sagtens spenderes på matriklen, men har man mod på større naturoplevelser ligger der et stykke uspoleret natur ved Søvig Bæk en kort cykeltur fra adressen og der er kun ti kilometer til Vesterhavets fristende, hvide sandstrande.
Drømmer I om et skønt sommerhus, der kan forvandle jeres ferier og fridage til ren afslapning i de smukkeste omgivelser, så er det dette hus, I søger. Ring og aftal tid til en fremvisning allerede i dag.

UDLEJNING.:
Udlejningsaftale foreligger med Dancenter.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.