Nordskrænten 67, Jegum, 6840 Oksbøl

Hyggeligt og særdeles velholdt sommerhus i Jegum Ferieland

Se boligvideo her


I det attraktive Jegum Ferieland ligger dette imponerende flotte fritidshus og venter på at nye ejere vil lade sig betage af den stilfulde indretning og den fantastiske beliggenhed. Huset er opført i træ og besidder den helt rigtige, sommerlige stemning, der hører sig et sommerhus til. Terrassen er i træ og følger huset på hele sydsiden, og når man når til hjørnet mod vest, fortsætter den ind under tagkonstruktionen, så man får glæde af en stor, overdækket terrasse, hvor sommeren kan nydes i fulde drag.
Vesterhavet ligger kun få minutters kørsel fra huset, og området byder på spændende og uforstyrret natur præget af hede, eng og store plantager. Der tilbydes et væld af aktiviteter som minigolf, boldbane, tennisbane og legeplads med hoppeborg i umiddelbar nærhed og skal det være rigtig sjovt, går turen naturligvis til Legoland eller Lalandia, der kan nås på under en time.
Kvalitet og rummelighed kendetegner huset, der er indrettet med tre soveværelser, et lækkert badeværelse med bruseniche og spabad samt et skønt køkkenalrum, der er placeret i åben forbindelse med den hyggelige og meget lyse opholdsstue med lofter til kip og synlige bjælker. I stuen er der en brændeovn, der spreder varme og hygge i de kolde måneder, og om sommeren slår man dørene op til den skønne sydvendte terrasse. Endelig er der en skøn hems, der byder på ekstra sovepladser til overnattende gæster.
Drømmer du om et ægte fristed, hvor du kan nyde ferier og fridage i de mest fantastiske omgivelser, så er dette flotte sommerhus det helt rigtige valg. Kontakt os allerede i dag, så arrangerer vi en fremvisning.

UDLEJNING.:
Der foreligger ikke nogen udlejningsaftale. Udlejningsbudget fra Novasol foreligger.Forventet lejeindtægt til ejer kr. 54.702,00.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.