Porsevej 21, 6854 Henne

Hyggeligt sommerhus i 2 plan på stor naturgrund.

>Klik her for at se 720-graders fotos

Drømmer du om afslappede feriedage ved Vesterhavet? Så er dette fritidshus i Henne Strand noget for dig. Her får du et gedigent fritidshus, der danner en dejlig ramme om både sommerferier og vinterdage. Med tre værelser er der god plads til familien, og tilmed får du glæde af at holde ferie i et lyngklædt klitlandskab få skridt fra det allerbedste, som den vestjyske natur har at byde på: Vesterhavet. Huset er tilmed let at udleje, og der foreligger en udlejningsaftale.

Det solide murstenshus er løbende vedligeholdt og rummer 116 m2 i to plan. I det nedre plan ligger køkken-alrum og stue i direkte forbindelse, og vandskurede vægge skaber sammen med synlige loftsbjælker og et charmerende klinkegulv en dejlig stemning, som kun forstærkes, når varmepumpen og brændeovnen luner. Derudover rummer stueplan et værelse, et bryggers samt et badeværelse med sauna.

Charmen fortsætter ovenpå, hvor der er loft til kip med fritlagte hanebånd. Ud over en møblérbar repos og et depotrum rummer etagen to dejlige værelser, hvoraf det ene har udgang til en vestvendt altan, hvor du kan nyde aftensolen.

Fra stuen er der direkte adgang til en vestvendt terrasse, hvor det er oplagt at servere sommerens måltider under åben himmel. Huset ligger tilmed på en naturgrund, der er så stor, at livet omkring huset er ganske ugeneret og fredeligt.

Du skal kun spadsere fem minutter, før du står med tæerne begravet i sandet på de nærmest endeløse, hvide sandstrande. Nyd en dukkert i bølgerne en stille sommerdag, eller tag en travetur ved havet en efterårsdag, hvor vinden rusker og havet viser tænder. Ligeledes kan du nyde den smukke natur ved Blåbjerg Klitplantage eller Filsø.

Her har du en god og gedigen ramme om feriedagene ved Vesterhavet. Vi giver gerne en fremvisning.

Udlejning:
Der foreligger udlejningsaftale med Købmand Hansens Feriehusudlejning. Lejeindtægt til ejer i år 2015 er kr. 69.258,00

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.