Lækkert kvalitetshus i Bjerregård med god lejeindtægt
Hvis du er på udkig efter et super lækkert fritidshus som både egner sig til privat brug men også kan indbringe en god lejeindtægt? Så er Bjerregårdsvej 6 i Bjerregård det helt rigtige valg.
På en delvis lukket naturgrund ligger dette tip top moderne fritidshus på 171 m², som i 2021 er gennemgående renoveret.
Huset indeholder 6 lyse og pæne værelser og ikke mindre end 3 flotte badeværelser, alle med gulvvarme.
Det lækre og rummelige køkken ligger i åben forbindelse med en spiseafdeling, som ligger i åben forbindelse med en rigtig hyggelig stue med brændeovn. I den modsatte ende af huset er der et stort aktivitetsrum med masser af muligheder for at tilbringe et par hyggelige timer med familie og venner.
Udenfor huset er der lavet det skønneste terrassemiljø med både udespa og udesauna og ikke mindst, et stort overdækket areal, så man kan sidde ude både når det regner og når aften disen falder.
Et virkelig super flot kvalitetshus tæt på hav og fjord i Bjerregård.
UDLEJNING: Der foreligger udlejningsaftale med Esmark. Lejeindtægt til sælger i 2022 var på kr. 288.998 eks. forbrug.